Astronomer har opdaget to kæmpestore lavabølger i et vulkansk krater på en af Jupiters måner, Io. Det skriver theguardian.com. Krateret er stort nok til at dække både Sjælland, Fyn og halvdelen af Jylland.
Geologiske kræfter satte gang i bølgerne på Io, der er Jupiters fjerdestørste måne. Her har den mest kraftfulde, aktive vulkan i solsystemet lavet en bule, der dækker hele 21.500 kvadratkilometer.
LÆS OGSÅ: Forsker: Livet stammer fra lava
Opdagelsen viser, hvor stort et fremskridt der er sket inden for billedteknologi, der nu tillader forskerne at se krusninger på et hav af lava over 629 millioner kilometer væk igennem et teleskop på en bjergtop i Arizona, USA.
Forskerne brugte Large Binocular Telescope, der ligger i bjergkæden Pinaleno Mountains, til at observere Io på et sjældent tidspunkt i dens kredsløb. I marts 2015 bevægede en anden af Jupiters måner, Europa, sig nemlig ind foran Io og blokerede mere og mere af lyset fra lavakrateret ved navn Loki Patera.
Ved at tage billeder med jævne mellemrum, efterhånden som Europa passerede, kunne forskerne registrere, hvor meget infrarødt lys de modtog fra forskellige dele af det store lavafyldte krater.
Ud fra den information kunne de lave et ‘varmekort’, der kunne vise, hvordan temperaturerne varierer gennem krateret. De allermest lyse områder viste den varmeste og nyeste lava, mens de mørkere områder viste ældre og koldere materiale.
»Temperaturerne fortæller os, hvornår magmaen er kommet op,« siger Katherine de Kleer fra University of California, til theguardian.com.
LÆS OGSÅ: Lava afslører, hvor en del af Jordens vand kommer fra
Kortet viser desuden, at en bølge af lava startede i det nordvestlige hjørne af Loki Patera-bassinet og bevægede sig med uret rundt i krateret, hvor den undervejs vendte sin overflade. En anden bølge startede senere i det vestlige område og bevægede sig mod uret, indtil bølgerne mødtes flere måneder senere.
De Kleer forklarer, at lavasøer kan vende deres overflade, når dele af skorpen nedkøles og bliver tæt nok til at synke under overfladen, hvilket trækker mere skorpe ned til magmaen nedenunder.
Det er en proces, som får lava bølgerne til at sprede sig rundt i hele krateret, og når skorpen går i stykker nede i lavaen, kan varm magma skyde op i himlen som en slags ildfontæner. Hele processen varer i flere måneder.
Opdagelsen er netop publiceret i tidsskriftet Nature.
LÆS OGSÅ: Jordlignende lava-planet burde ikke kunne eksistere
ams
