Siden sonden Galileo blev sendt ud i rummet i 1989, har den indsamlet mange data fra månerne tæt på Jupiter og selve Jupiter.
Med billederne har astronomer fra Institute of Geophysics University of Texas nu fundet ud af, at der er en sø af koldt vand på Jupiters måne Europa. Søen er på størrelse med Danmark, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Nature.
Forskerne er begejstrede, da det øger sandsynligheden for, at der findes et egentligt hav på Europa.
Det har længe været en teori, at der under isen på Europa er et stort saltvandshav, som indeholder mere vand, end den samlede mængde vand på Jorden. Det har gjort forskerne meget interreserede i Europa, fordi der så også er vil være mulighed for liv på Jupiters måne.
Hvor tyk er isen?
Havet ligger gemt under et tykt lag is, og der er forskellige meninger om, hvor tyk isen er. Nogle forskere mener, at isen er blot fem kilometer tyk, mens andre mener, at den nemt kan være 100 kilometer tyk.
»En udbredt holdning er, at isen er tyk, hvilket er dårligt for de biologiske betingelser på Europa. Det kan måske betyde, at der ingen kontakt er mellem isoverfladen og havet nedeunder,« siger Britney Schmidt fra Institute for Geophysics, University of Texas at Austin.
Schmidt og hendes kollegaer fokuserede på Galileo-billeder af to næsten runde, ujævne strukturer på Europas overflade, kaldet kaos-terræner.
Baseret på lignende processer der ses på Jorden med iskapper, gletschere og vulkaner, har forskerne udviklet en fire-trins model til at forklare, hvordan strukturerne dannes.
Modellen løser flere modstridende observationer og antyder samtidig, at isen ikke er særlig tyk. På den måde giver den nye model liv til teorien om det enorme hav af flydende vand på Europa.
\ Den seneste analyse viser de funktioner på Europas overflade, som kan danne mekanismer, der indebærer en betydelig udveksling mellem det iskolde skal og det underliggende hav.
Dette giver en mekanisme eller model for, at overførsel af næringsstoffer og energi mellem overfladen og det store globale ocean allerede udledes og eksisterer under den tykke isskal - og det menes at øge mulighederne for liv.
