Fire NASA-heltinder er blevet til LEGO-figurer

Med det nye sæt 'LEGO Ideas 21312 Women of NASA' bliver det muligt at tilføje fire af de vigtigste skikkelser i rumudforskningens historie til LEGO-samlingen. (Foto: LEGO)

Med det nye sæt 'LEGO Ideas 21312 Women of NASA' bliver det muligt at tilføje fire af de vigtigste skikkelser i rumudforskningens historie til sin LEGO-samling. (Foto: LEGO)

Annonce:

Fra 1. november bliver det muligt for LEGO-fans og rumnørder i alle aldre at få fingre i fire nye figurer. Det skriver LEGO i en pressemeddelelse.

Det drejer sig ikke om helt almindelige, små, gule LEGO-mænd, men derimod fire af de vigtigste kvindelige skikkelser i NASA’s historie.

Nærmere bestemt bliver det muligt at tilføje astronomen Nancy Grace Roman, Hubbleteleskopets ‘mor’, og datamatikeren Margaret Hamilton, der udviklede vigtig software til Apollomissionerne, til sin LEGO-samling.

I pakkerne vil man også kunne finde Sally Ride, den første amerikanske kvinde i rummet, og Mae Jemison, den første afroamerikanske kvinde i rummet.

Det er videnskabsjournalisten og forfatteren Maia Weinstock, der har designet de nye figurer.

»Kvinder har spillet afgørende roller igennem det amerikanske rumprograms historie. Men i mange tilfælde er deres bidrag ukendte eller undervurderede – især i kraft af, at kvinder historisk har kæmpet for at opnå accept inden for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik,« skrev Maia Winstock, da hun for første gang løftede sløret for sin idé.

LEGO er ikke de eneste til at sætte fokus på de stærke kvinder i rumudforskningens historie.
Tidligere i år havde filmen Hidden Figures præmiere. Den handler ikke om LEGO-figurer, men derimod om tre kvindelige afroamerikanske matematikere, der var med til at sende John Glenn i kredsløb om Jorden som den første amerikaner.

Du kan læse mere om filmen og om de tre kvinders historie i denne artikel på Videnskab.dk.

Annonce:

mdm

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts