Enestående nærbillede: Klipper på asteroide ser mærkværdigt velkendte ud ifølge forskere

Ryugu klipper overflade foto Japan

Overfladen på Ryugu. (Foto: Jaumann et al (Science (2019))

Annonce:

Det blev ikke ligefrem den perfekte landing, da den japanske rumsonde Haybusa 2 i 2018 droppede et landingsmodul – MASCOT-’lander’ – på asteroiden Ryugu fra 41 meters højde.

Landingsmodulet tumlede afsted og styrede direkte ind i en kampesten, før den efter 16 meter landede omvendt i et hul.

Der skal imidlertid mere til at slå den hårdføre rummaskine ud.

Den fik nemlig sendt en række billeder hjem efter 17 timer på asteroiden, som nu er blevet offentliggjort, skriver Gizmodo.

Og de nye billeder vækker begejstring hos forskere på det tyske Aeropspace Center, der i et nyt studie har beskrevet, hvordan overfladen på Ryugu ligner meteoritter fundet på Jorden.

De nye billeder af overfladen på Ryugu ser ifølge forskere velkendte ud. Foto: Jaumann et al (Science (2019))

Meteoritterne er kulstofholdige kondritter (de mest almindelige meteoritter, og de består af støv og partikler fra det tidlige solsystem, og som faktisk indeholder alle elementerne fra det periodiske system), og de nye billeder kan være med til at gøre os klogere på asteroiden Ryugu i en geologisk kontekst.

LÆS OGSÅ: Perfekt landing! Japansk rumsonde lander igen på asteroide og er klar til at gafle sten

Annonce:

»Med disse billeder kan vi nu begynde at indsamle viden om, hvordan klipperne og materialet er fordelt på overfladen af denne asteroide, forvitringen af overfladen og den geologiske kontekst,« fortæller Ralf Jaumann, førsteforfatter på studiet og geolog ved det tyske Aeropspace Center, til Gizmodo.

Han uddyber, at det er den første information om denne type materiale taget direkte fra Ryugu.

Billederne, som kan ses her i artiklen, viser de forskellige typer af sten på overfladen af Ryugu. Her fremgår det blandt andet, at der både er blomkålslignende, smuldrende klipper samt lysere, glattere klipper.

»Det er første gang, at vi nogensinde har billeder af sten, der ender med at passere gennem atmosfæren. Det er noget, vi har på museer og laboratorier verden over,« fortæller Kerri Donaldson Hanna, der er geolog og professor ved University of Central Florida Til Gizmodo og ikke har været med i studiet.

De nye billeder kan være med til at vise en direkte forbindelse mellem sten på Jorden og sten i rummet, skriver Gizmodo.

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan Haybusa 2 har en længere rumrejse foran sig.

I alt brugte den landingsmodulet 17 timer på Ryugu, før batteriet gik ud.

Studiet er udgivet i Science.

LÆS OGSÅ: Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?

LÆS OGSÅ: Minedrift på asteroider: Første skridt bliver rumtankstationer

nan

Annonce:

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts