Det er lykkedes en gruppe astronomer at overvåge en nova – en pludselig lyseksplosion – i en anonym stjerne 23.000 lysår væk. De har brugt observationen til at bakke op om en teori om novafænomenet. Det skriver theguardian.com.
Deres opdagelse er publiceret i et studie i tidsskriftet Nature.
Novaen, en hvid dværgstjerne i et stjernesystem kendt som V1213 Cen i den sydlige himmel i retning af stjernebilledet Centaurus, ville kun have synlig for iagttagere, hvis de brugte kikkert. Den lyste pludselig skarpt og dæmpedes så i maj 2009.
Astronomerne identificerede novaen – som de har døbt Nova Centauri – ved at kombinere data i en enorm, vedvarende undersøgelse af himlen med det forkortede navn OGLE.
Selvom forskerne kun har få års observationer af novaen, regner de med, at de har indfanget et nøgletidspunkt i en cyklus af begivenheder, der kan vare fra tusinder til millioner af år.
Den meget kompakte hvide dværgstjerne stjæler i stigende grad gasholdigt stof fra sin mindre betydelige følgesvend for at udløse en løbsk termonuklear reaktion, som udvikler sig til en lyseksplosion, før den genoptager en langsommelig dvale. Astronomerne identificerede en række ‘bump’ i dataen før lysudbruddet, efterfulgt af et langsomt fald i lys, hvilket var i overensstemmelse med alle deres forudsigelser.
I dag syv år efter observationen i 2009 er Nova Centauri stadig 50 gange lysere end før, men den falmer. Det vil den fortsætte med indtil dens cyklus påbegyndes igen om mange århundreder.
Siden danske Tycho Brahe i 1572 observerede hvad han kaldte ‘De stella nova’ – en ny stjerne, som lyste mere end Venus, hvor der tidligere ikke havde været nogen stjerne -, har astronomer undret sig over novafænomenet. Hypotesen om, at novaer går i dvale er en mulig forklaring.
»Jeg vil mene, at det er den bedste hypotese, vi har. Den er på nogle måder kontroversiel, men ingen har foreslået noget, der er lige så godt,« siger Przemek Mróz fra Warszawa Universitets Observatorium, som er hovedforfatter på studiet, til theguardian.com.
»Vi siger ikke, at vores observationer ‘bekræfter’ et dvalescenarie, men nærmere at de er i ‘overensstemmelse med forudsigelserne om dvale’. Det vigtigste er, at inden 2009-udbruddet var vores system meget svagt, og masse-overførselshastighed var lav og ustabil – det er derfor vi observerede små ‘bump’ i vores objekts lyskurve,« fortsætter han.
