Efter godt syv år på farten vendte det japanske rumfartøj, Hayabusa, for nylig hjem til Jorden. Fartøjet medbragte overfladestøv fra asteroiden Itokawa, der svæver rundt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Itokawa er en såkaldt S-type asteroide, som er den mest almindelige type i asteroidebæltet.
Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes at bringe asteroidestøv ned til Jorden, og siden rumfartøjets hjemkomst har en lang række forskere ivrigt undersøgt støvet fra asteroiden.
Resultaterne, der er opnået af astrofysikeren Tomoki Nakamura og hans team, giver et enestående indblik i de ekstreme forhold, der var i det tidlige solsystem. Det er årsagen til, at studiet er sluppet igennem nåleøjet til det højtprofilerede tidsskrift Science.
Analyserne peger på 'The missing link'
Jorden bliver jævnligt ramt af små meteoritter, som er klippefragmenter fra det ydre rum, der drøner igennem Jordens atmosfære. De meteoritter, der oftest rammer Jorden kaldes for almindelige kondritter.
\ Fakta
En meteorit er en meteor, der er drønet igennem jordens atmosfære og landet på jorden. Det er altså en meteor, der så at sige har overlevet turen gennem atmosfæren. Jorden rammes hvert år af omkring 200 meteoritter, hvoraf cirka fem af dem bliver fundet. Statistisk set skulle der falde en håndstor meteorit i Danmark hvert 57. år. Der findes flere forskellige grupper af meteoritter, hvoraf almindelige kondritter er den gruppe, der oftest falder på jorden Kilder: Den Store Danske, Københavns Universitet
Forskere har længe ment, at kondritterne stammer fra en bestemt type af asteroider, de så-kaldte S-type asteroider, som er store objekter af klippe og metal i kredsløb om Solen.
Den teori er aldrig blevet endeligt bekræftet, men det er den nu.
Grundige undersøgelser af støvet fra Itokawa viser nemlig, at almindelige kondritter, fundet på Jorden, oprindeligt stammer fra S-type asteroider som Itokawa. Partiklerne fra S-type asteroiden er identiske med partikler i de kondritter, som rammer Jorden.
»Støvet fra asteroiderne skaber klarhed om noget, der gennem lang tid har naget os. Man har længe ment, at der var sammenhæng mellem almindelige kondritter, som rammer Jorden, og asteroider i rummet. De nye undersøgelser slår to streger under teorien,« siger Henning Haack, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og ansvarlig for museets meteoritsamling.
Forskere gransker partikelprøver
Resultaterne er interessante, fordi de forklarer sammenhængen mellem meteoritter og asteroider. Man har længe haft let adgang til at undersøge meteoritter, i særdeleshed de almindelige kondritter, fordi de ret ofte lander på Jorden.
Det har også været muligt at lave meget detaljererede undersøgelser af asteroiderne ved at filme og fotografere dem. Det reflekterede sollys fra asteroidernes overflader er blevet analyseret for at finde ud af, hvilke mineraler de forskellige typer af asteroider består af.
Udfordringen har været, at kæde de to sæt observationer sammen. Asteroide-observationerne har været svære at bruge i praksis, fordi overfladen på asteroiderne løbende ændrer sig. Asteroiderne bliver på deres færd udsat for både bombardementer af sten samt stråling fra Solen, der langsomt men sikkert manipulerer med objektets overflade.
Det er derfor et stort skridt fremad for rumforskningen, at man nu kan undersøge reelle partikelprøver fra en S-type asteroide.
Asteroide er brækket op
Man ved, at meteoritter er noget af det ældste i Solsystemet overhovedet, og at de derfor indeholder informationer om det allertidligste solsystem. At almindelige kondritter er små dele af S-type asteroider fortæller, at disse asteroider har været her lige så længe.
\ Fakta
Asteroider er meter til kilometer store objekter af klippe og metal, som er i kredsløb om solen. De blev dannet af det samme stof som planeterne for ca. 4,5 milliarder år siden, og er derfor meget vigtige, når forskerne prøver at forstå, hvordan det tidlige solsystem udviklede sig. Der findes forskellige typer af asteroider på baggrund af deres kemiske sammensætning. En af disse er S-typen, som er meget metallisk. Den udgør cirka 17 procent af de kendte aste-roider, og er den mest almindelige i det indre asteroidefelt. Kilder: Den Store Danske, Københavns Universitet
»At de her konkrete kondritter knytter sig til S-type asteroiderne betyder, at vi kan få indsigt i, hvordan forholdene var i det tidlige solsystem på det sted, hvor vi i dag finder S-type asteroiderne,« siger Henning Haack.
Forskerne har i deres granskning af støvet fra Itokawa blandt andet konkluderet, at asteroiden i dag kun er en lille del af, hvad den var engang.
Støvpartiklerne viser, at asteroiden på et tidspunkt har været udsat for kraftig varme og kollisioner med andre asteroider, som fik den til at gå i mange stykker. Inden da havde asteroiden en diameter på omkring 20 kilometer.
Det er små dele af den oprindelige asteroide, der siden er blevet til Itokawa-asteroiden.
I en anden undersøgelse har forskerne været i stand til at granske mineralerne indeni støvpartiklerne. Disse mineraler kan fortælle forskerne noget om vejrforholdene i rummet i det tidlige solsystem.
De skal nu sammenlignes med prøver fra tusinder af meteoritter, som har ramt Jorden.
