Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

1 milliard år på 1 minut: Se 111 asteroider bombardere Månen

Annonce:

Jorden er god til skjule kratere fra asteroide-nedslag, og faktisk kender man kun til under 200 af slagsen.

Månen er til gengæld fuld af dem, og fordi Månen hverken har vind, vand eller aktive geologiske processer som på Jorden, kan vi stadig se kraterne, millioner af år efter de er blevet skabt.

I et nyt studie af Månens kratere foreslås det nu, at Jorden kan have samme historik i forhold til bombardementer fra asteroider, selvom vi ikke ser kraterne fra dem. Det skriver Insider.

»Månen er som en tidskapsel, der hjælper os til at forstå Jorden. Svaret på, hvor påvirket Jorden har været (af asteroide-nedslag, red.), var lige for øjnene af os,« udtaler rumforsker William Bottke fra Southwest Research Institute i en pressemeddelelse.

Sammen med et hold forskere har han talt og dateret Månens kratere ved hjælp af billeder og data fra NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO).

De fandt frem til 111 nedslag, der i løbet af 1 milliard år har skabt store kratere på Månen, og det er der kommet en sej animationsfilm ud af.

Skru gerne op for lyden - nedslagene er nemlig blevet lavet til en hel symfoni:

Animationsvideoen viser 111 af de større nedslag på Månen. Tonehøjden varierer, alt efter, hvor stort et krater, nedslaget medfører, så husk at skrue op for lyden. (Animation: u003ca href=u0022http://www.system-sounds.com/u0022u003eSystem Soundsu003c/au003e)n

Forskerne fandt desuden ud af, at:

  • Månen har færre kratere fra nedslag i de først 700 millioner år af perioden på cirka 1 milliard år
  • I den sidste tredjedel af perioden stiger antallet af store nedslag med 260 procent

Det tyder altså på, at særligt mange nedslag har fundet sted i en periode.

Måske har en eller flere store asteroider revet sig ud af et asteroidebælte netop der og bombarderet Månen - og måske Jordens - overflade.

Studiet er udgivet i Science.

Annonce:

ele