KORT NYT FRA UDLANDET
Mange danskere tager hver dag en multivitaminpille med ekstra tilskud af B12-vitamin, som kroppen skal bruge til at danne røde blodlegemer og holde nervesystemet velfungerende.
Men for meget B12-vitamin kan ifølge ny amerikansk forskning også stimulere bakterierne i din hud til at fremstille molekyler, der giver inflammation og bumser. Det skriver LiveScience.
I det nye studie undersøgte forskere fra blandt andet University of California forskellene på hudbakterierne hos folk, der fik mange bumser og folk med ren hud. De fandt ud af, at B12-vitamin ændrer på, hvilke gener der bliver udtrykt i hudbakterierne, og det er denne ændring, der måske giver flere bumser. Resultatet er publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine.
»Dette studie fremlægger nogle tungtvejende beviser for, at kosttilskud med B12 kan forårsage eller forværre akne i en undergruppe af individer,« siger Dr. Whitney Bowe, der er klinisk adjunkt i dermatologi på Icahn School of Medicine ved Sinai Medical Center i New York.
Han understreger dog samtidig, at der skal mere forskning til, før forskerne kan afgøre, om folk med mange bumser helt bør holde sig fra kosttilskud med B12.
Læs også:
Forskere finder sammenhæng mellem B12-vitamin og kræft
Mælk med B12-vitamin skal forhindre alderdomstegn
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on