KORT NYT FRA DANMARK.
Dansk forsker har i en ny ph.d.-afhandling undersøgt, vores villighed til at dele med andre. Forsøgspersoner blev tilbudt 100 kroner og fik derefter valget om at beholde pengene selv eller dele halvdelen med en tilfældig anonym person.
To tredjedele af forsøgspersonerne valgte at dele pengene med en anden. I et andet forsøg fik forsøgspersoner at vide, at de enten kunne dele pengene eller snuppe penge fra en anden, og at forsøgspersonens medspillere spillede efter samme regler.
I dette scenarie valgte kun en tredjedel at dele pengene. Det viser, at menneskers moral skifter med de gældende normer, siger manden bag studiet, Ulrik Haagen Nielsen. Det skriver ku.dk.
»Det interessante er, at halvdelen af de, der i den første situation vil dele penge med den anden person, ikke længere vil det, når reglerne og normen ændres. Denne halvdel gør altså gode gerninger i situationer, hvor fairplay forekommer at være normen. Men når normen ændres til også at kunne rumme en mere selvisk adfærd, sker skiftet. Gruppen af mennesker, der i første situation ligner opofrende altruister, viser sig altså at være en mere blandet størrelse, der i lige så høj grad orienterer sig efter spilleregler og normer end en højere moral,« siger Ulrik Haagen Nielsen ph.d i økonomi ved Københavns Universitet.
Læs også:
Aber har lige så stor retfærdighedssans som mennesker
Nødhjælp handler mest om os selv
Klasseforskelle er stadig store i Danmark
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa