En mere end 4.500 år gammel havn er blevet gravet frem til sollyset i den egyptiske region Wadi al-Jarf. Havnen er mere end 1000 år ældre end tidligere kendte havne. Da havnekomplekset er omkring 4.500 år gammel, betyder det, at perioden for opførslen ligger omkring farao Keops. Keops regerede Egypten omkring 2589 til 2566 før vores tid, og her var Egypten et af oldtidens største riger, skriver forskning.no.
Havnen blev brugt til opmagasinering af skibe, som blev brugt til fragt af kobber og andre mineraler ud til hele middelhavet.
Under udgravningen blev der primært fundet byggemateriale til havnen, potteskår, reb og ankere, men mellem potteskår og træ, blev arkæologerne endnu mere tilfredse. Udgravningen viste sig at indeholde velholdte papyrus. Minister for antikviteter i Egypten, Mohamed Ibrahim, har udtalt, at de udgravede papyrus, er de ældste, der hidtil er fundet. Papyrusrullerne beskrev oldtidens egypteres hverdag under farao Keops 27. regeringsår, skriver livescience.com.
Rullerne fortæller, hvordan skibene har sejlet, turene foregået og hvordan blokkene til byggelsen af den store Keopspyramide er blevet fragtet.
Det er første gang, at papyrusruller har givet et indblik af, hvordan de massive blokke blev fragtet til et af verdens syv vidundre skriver livescience.com.