KORT NYT FRA UDLANDET:
Et nyt amerikansk studie viser, at vi ikke blot føler os bedre tilpas, når der er flere træer omkring os – men vi bliver faktisk også sundere. Det skriver The Washington Post.
I det store studie, der omfatter intet mindre end 530.000 træer og 30.000 mennesker i Toronto i Canada, viser det sig, at ti ekstra træer ved en boligblok, får beboerne til at føle sig syv år yngre. Men det stopper ikke her.
Deltagerne i studiet har nemlig ikke blot svaret på, hvordan de ekstra træer har påvirket deres egen opfattelse af deres helbred. Studiet har også undersøgt deres faktiske helbred.
Her viste det sig, at elleve ekstra træer i en boligblok forbedrer beboernes helbred så meget, at det ville svare til, at de var gennemsnitligt 1,4 år yngre.
Studiet tog højde for både indkomst, alder og uddannelse, og alligevel viste det sig, at beboere i grønne områder havde færre hjertesygdomme, tilfælde af kræft, diabetes og færre psykologiske sygdomme. Studiet er netop udgivet i Nature.
Læs også:
Tab af parkområder truer folkesundheden
Jo tættere du bor på en park, des sundere er du
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams