KORT NYT FRA UDLANDET:
I aften klokken 17:00 kan du se med, når TEDxESA for første gang afholder en konference om rummet i den hollandske by Noordwijk.
Konferencen har fået titlen ‘Science Beyond Fiction’ og undersøger fremtidens rumforskning i grænselandet mellem, hvad der er ‘science’, og hvad der er ‘fiction’.
»Vi vil tage dig ud af denne verden og løfte dig til nye højder,« lover arrangørerne på konferencens hjemmeside.
Blandt talerne er den danske kok Thorsten Schmidt, der fortæller under titlen ‘When You go to Mars, bring a Chef’ – ‘Når du tager til Mars, så tag en kok med’.
Thorsten Schmidt lavede tidligere på året et festmåltid til den første danske astronaut, Andreas Mogensen, som han tog med til Den Internationale Rumstation.
Det kaldte han selv for ‘verdens dyreste takeaway’.
Blandt de andre talere kan du også høre astronauten Samantha Cristoforetti, der vil fortælle om sine 200 dage i rummet på Den Internationale Rumstation.
Og konferencen åbner med ingeniøren Tommaso Ghidini, der fortæller om, hvordan 3D-printere kan hjælpe os på vej ud i kosmos.
Konferencen begynder at sende klokken 17, dansk tid, og varer til omkring klokken 21:40. Du kan se med herunder.
Konferencen er desværre overstået
Læs også:
Andreas Mogensen rykker dansk forskning ud i rummet
Heldig kartoffel på udflugt i rummet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on