Et internationalt forskerhold har fundet frem til en særlig variation af gener, som kan beskytte mod Parkinsons. Det skriver Newswise.
Kan forudse hvem der er i risikogruppen
Forskerne mener, at genvariationen reducerer risikoen for at udvikle Parkinsons med op til 20 procent i visse befolkningsgrupper. Undersøgelsen, som er publiceret i Lancet Neurology i dag, melder også om opdagelsen af forskellige varianter af genet LRRK2 – som til dato er det gen, der er tættest koblet sammen med Parkinsons – som fordobler risikoen for at udvikle Parkinsons hos kaukasiere og asiater.
Forskerne håber, at forskningsresultaterne i fremtiden kan være med til at bedre at forudse, hvem der er i risikogruppen for at udvikle sygdommen og til at udvikle nye målrettede behandlingsmetoder.