Drejninger i rum-tid som følge af roterende sorte huller er synlige fra Jorden. Det er konklusionen på et nyt studie, der i dag bliver omtalt på Nature News.
En international gruppe af astronomer og fysikere har konstateret, at roterende sorte huller sætter et aftryk på forbipasserende stråling, der skal påvises ved hjælp af nutidens mest følsomme radioteleskoper. Studier af denne signatur kan fortælle os mere om, hvordan galakser udvikler sig og teste Albert Einsteins generelle relativitetsteori.
Generelle relativitetsteori siger, at meget massive objekter som sorte huller vrider rum-tiden og bøjer det lys, der passerer forbi dem - en effekt, der kaldes gravitationslinser. Teorien forudsiger også, at en roterende sort hul vil trække rum-tiden rundt, så der opstår en cylinder, som tvinger alle objekter i dets nærhed, herunder lys, til at følge denne rotation.
Astronomer har allerede indirekte dokumentation for, at supertunge sorte huller i centrum af mange galakser roterer. For eksempel har forskerne en idé om, at Mælkevejens sorte hul roterer, på baggrund af den måde, galaksens stjerner bevæger sig på. Disse bevægelser giver dog kun en usikker måling, da det ikke vides præcist, hvor meget stofgalaksen indeholder.
Nogle astronomer mener, at det sorte hul roterer meget hurtigt, mens andre hævder, at dens rotation er langsom.
I en artikel der offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Physics i dag, viser astronomen Fabrizio Tamburini ved University of Padova i Italien og hans kolleger hvordan rotation kan påvises mere direkte, ved at måle ændringer i lys, der passerer tæt på et sort hul.
