Husdyr som svin leverer hvert år millioner tons gylle, der rummer meget store mængder næringsstoffer, men også en række fremmedstoffer, bl.a. tungmetallerne kobber og zink. Det skyldes, at landmændene giver smågrisene foder tilsat disse stoffer, fordi de mindsker risikoen for infektioner og dermed øger grisenes vækst.
Grisene er dog forholdvis dårlige til at optage stofferne og derfor lander de på marken når gyllen bringes ud. Det giver en ophobning af disse tungmetaller i de øverste jordlag, skriver Life på Københavns Universitet.
Det er velkendt fra tidligere forskning ved instituttet, at især kobber kan medføre øget antibiotika-resistens blandt bakterier i jorden med risiko for at det spredes til andre miljøer. Det kan gøre det sværere at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier i fremtiden.
Men ph.d. studerende Olga Popovic på Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet har undersøgt forskellige metoder, der skiller den faste og den flydende del af gyllen.
Ved hjælp af såkaldte gylle-separations-teknologier, har hun påvist, at man kan udskille tungmetallerne fra dele af gyllen.
Olga Popovic har gennemført sin forskning som en del af det tværfaglige forskningsprojekt PATHOS finansieret af det Strategiske Forskningsråd, og hendes kolleger i projektet har vist, at gylleseparering også kan reducere risikoen for udvaskning af hormonforstyrrende stoffer fra gyllen, så der er flere gode grunde til at udbrede teknologien.
Læs også: Gylle og bil-os ødelægger kirkernes kulturskatte
