KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har udviklet en metode til at måle partiklers masse (vægt) med en præcision, som er bedre end et attogram – en milliontedel af en billiontedel af et gram.
Ved at kunne veje partikler i en så ekstremt lille skala, kan forskerne ifløge Phys.org få større viden om partiklers komposition og funktion – både når det gælder kunstigt fremstillede nanopartikler og små biologiske dele af celler.
Det nye vægt-teknologi er en videreudvikling af et system, som blev udviklet af den amerikanske professor Scott Manalis til at veje større partikler såsom celler.
Dette system er i dag kendt som ’suspended microchannel resonator’ (SMR), og ifølge Phys.org måler det på partiklernes masse, mens de ryger igennem en smal kanal.
Ved at skrumpe størrelsen på hele systemet er det ifølge Phys.org lykkedes forskerne at få vægtskalaen helt ned til 0,85 attogram – mere end en 30-folds forbedring af de tidligere generationer af apparatet.
»Nu kan vi veje små virusser, ekstracellulære vesikler, og de fleste af de nanopartikler, som bliver produceret til nanomedicin,« siger Selim Olcum, som er postdoc in Manalis laboratorium på Massachusetts Institute of Technology til Phys.org.
Han er en af hovedforfatterne på den nye artikel, som beskriver teknologien i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Læs også:
Den er god nok: Higgs giver alting masse
Laserteknik skal afsløre: Skader nanopartikler i lakrids hjertet?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb