Joakim Møller fra Aalborghus Gymnasium tog den fornemste titel, da Aalborg Universitet kårede vinderne i konkurrencen om at blive Nordjyllands naturvidenskabelige forskertalent, 2012. Det skriver Aalborg Universitet.
»Jeg er rigtig glad for at have vundet konkurrencen. Det er en sejr for mig selv, for jeg har sat mig noget for, og så har jeg klaret det og endda vundet titlen. Det er en rigtig dejlig anerkendelse at få at vide, at det, jeg har lavet, er virkelig godt, og ikke bare ’godt nok’,« lyder det fra den 19-årige aalborgenser efter udnævnelsen til Nordjysk Naturtalent.
Knap 60 gymnasieelever kæmpede i fire forskellige kategorier: nemlig biologi, kemi, fysik og matematik. I hver af kategorierne var der en førstepræmie på 2000 kroner og en andenpræmie på 1000 kroner.
Det nykårede naturtalent vil dog ikke kaste sig over universitetsstudierne med det samme:
»Jeg synes, at det er en tåbelig holdning at have, at det bare handler om at blive færdig med studierne så hurtigt som muligt. Det handler også om at udvikle sig som menneske, og det vil jeg bruge mine sabbatår til. Ved at rejse, møde andre kulturer og lære andre mennesker at kende, udvikler jeg mig, og den menneskelige udvikling er altså også vigtig, så mine sabbatår er bestemt ikke spildte år, siger Joakim Møller