Nikotinplastre får ikke gravide til at slippe cigaretterne. Tidligere undersøgelser har peget på, at nikotinpræparater har en effekt på andre befolkningsgrupper. Men dette gælder ikke gravide viser et nyt studie, som er offentliggjort i New England Journal of Medicine.
1.000 kvinder, der var i deres 12.-24. uge af graviditeten modtog alle rygestop-rådgivning, og halvdelen fik herudover aktive nikotinplastre, mens den anden halvdel fik udleveret placebo nikotinplastre, skriver Dagens Medicin. 21 pct. af kvinderne med det aktive nikotinplaster stoppede rygning i løbet af den første måned, mens det kun gjaldt for 12 pct. af kvinderne i placebogruppen, men ved fødslen, var andelen der var stoppet næsten identiske mellem grupperne.