KORT NYT FRA DANMARK:
Hvis du køber økologiske fødevarer for at skåne miljøet, bør du overveje, om du i virkeligheden ikke skal skære ned på dit kødforbrug i stedet. Det skriver ku.dk.
Det er budskabet i en ny rapport udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet som konkluderer, at et mindre forbrug af kød er den bedste måde at reducere miljøbelastningen. Især er det en god idé at holde igen med oksekødet.
»Vi har lavet en livscyklusanalyse, hvor vi dokumenterer, at man ved at reducere sit kødforbrug med blot 35 % fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spiser flere grøntsager og fuldkornsprodukter, kan reducere kostens samlede miljøbelastning med 26 %. På den måde kan vi som forbrugere gøre en reel forskel for miljøet ved at spise mindre kød, siger en af forskerne bag rapporten,« siger lektor Henrik Saxe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet til ku.dk.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Bliver vegetarer dårlige af at spise kød?
Gør Raw Food mig klogere og smukkere?