Babyers utrøstelige gråd kan hænge sammen med hovedpine senere i barndommen. Det viser en ny undersøgelse, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of American Medical Association.
Luigi Titomanlio fra Paris Diderot University og hans kollegaer har, ifølge Sciencenews.org, fundet frem til 208 børn og teenagere i alderen 6 til 18 år, som på en skadestue var blevet diagnosticeret med migræne. Forskerne brugte 417 børn i samme aldersgruppe som kontrolgruppe. Kontrolgruppen bestod af børn, som var kommet på skadestuen med mindre skader.
Forskerne undersøgte derefter, hvordan børnenes tidlige barndom havde været. 73 procent af børnene med migræne havde været kolikbørn, mens det kun var tilfældet for 27 procent af børnene i kontrolgruppen.
Læs også: Kæmpeslange åd dino-baby