KORT NYT FRA UDLANDET:
Det var mennesker, og ikke klimaforandringer, der var den primære årsag til, at mange dyrearter pludselig uddøde på Abaco-øgruppen i det nordlige Bahamas for omkring 1.000 år siden, fortæller forskere fra blandt andet Florida Museum of Natural History ifølge latimes.com.
»På en måde er der noget rigtig ironi her, for enhver af de arter, der var i live for tusind år siden på Abaco, da mennesker først ankom, var sørens modstandsdygtige – med andre ord var de dem, der kunne håndtere, at øen blev mindre, at habitatet ændrede sig og alt det,« fortæller David Steadman, der er ornitologisk kurator ved Florida Museum of Natural History.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences
Forskernes konklusion bygger på studiet af mere end 5.000 fossiler fra et jordfaldshul på øen Abaco, der består af arter fra mere end 96 forskellige hvirveldyr. Ud af dem er 41 procent forsvundet fra Abaco i løbet af de sidste 1.000 år, hvor både mennesker og klimaforandringer har forandret øerne.
Ved at sammenligne ældre og nyere fossiler fra jordfaldshullet, kunne forskerne se, at mindre end 44 procent af de uddøde arter, var uddøde på grund af klimaforandringerne. De resterende 56 procent var i første omgang sejlivede nok til at overleve.
»Men da mennesker dukker og, og de begynder at afbrænde skoven i den tørre årstid og sådan nogle ting, så er dén vanskelig at tilpasse sig til,« fortæller David Steadman til latimes.com.
Læs også:
Derfor tvivler nogle mennesker stadig på klimaforandringerne
Derfor uddøde pattedyrene under sidste istid
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on