Presset var stort på sundhedsmyndighederne, mens svineinfluenzaen, H1N1 hærgede. Det fik flere lande til at foretage massevaccinationer.
Men nye tal viser, at massevaccinering stort set ikke havde nogen effekt, skriver Ingeniøren.
I Danmark blev kun 6 procent af befolkningen vaccineret mod svineinfluenza H1N1 mod ca. halvdelen af befolkningerne i Sverige, Norge, Finland og Island.
Men dødeligheden ikke var højere i Danmark i forhold til de andre nordiske lande.
Tallene kommer fra ECDC, European Centre for Diseaseprevention and Control og Statens Serum Institut, og de bekræfter, at dødeligheden ikke stod til mål med sundhedsmyndighedernes indsats.
»Det var nok at skyde gråspurve med kanoner,« siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut til Ingeniøren.
Sundhedsstyrelsen skærper nu den danske kurs, så risikovurderingen frem over bliver bedre.