KORT NYT FRA REDAKTIONEN:
Flere og flere mennesker pynter i dag det kropslige lærred med farverige tatoveringer. Men er det farligt at blive tatoveret, og hvorfor er der egentlig så mange, der vil have blæk under huden?
De spørgsmål og mange flere kan du få svar på, når Videnskab.dk i morgen, torsdag 10. december, fra kl. 13 til 14 afholder livechat med to forskere.
Jørgen Serup er professor og overlæge på tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital. Professoren er Danmarks førende forsker i tatoveringer og rådgiver også EU på området, og han kan derfor både besvare på spørgsmål om lovgivning, risici og tatoveringskultur.
Bo Møhl sad sammen med blandt andre Jørgen Serup i Vidensråd for Forebyggelses arbejdsgruppe, som lavede rapporten ‘Tatovering – Helbred, risici og kultur’. Bo Møhl er professor ved Det Humanistiske Fakultet og Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet og kan særligt besvare spørgsmål om det selviscenesættende aspekt i at lade sig tatovere.
Du kan allerede nu stille dine spørgsmål ved at skrive til redaktion@videnskab.dk.
Læs også:
Hvorfor holder tatoveringer livet ud?
msc