Risikoen for, at mennesker tager livet af sig eller dør af hjerte-kar-sygdomme efter at have fået besked om, at de har kræft, er kraftigt forhøjet. Det viser ny svensk undersøgelse, som er publiceret i New England Journal of Medicine. Første uge er deres risiko 12 gange højere end andre menneskers.
Forskerne tolker resultaterne som en reaktion på stærk mental stress hos patienterne.
Det påpeges, at det kun er meget få af dem, som får en kræftdiagnose, der begår selvmord. Men risikoen er forhøjet den første måned og allerhøjest den første uge. Riskoen aftager med tiden, og efter et år er risikoen for, at patienter dør af stressrelaterede årsager, lille.