KORT NYT FRA UDLANDET:
I en ny undersøgelse har forskerne ikke fundet bevis for, at den chilenske poet Pablo Neruda blev forgiftet.
Derimod viser undersøgelsen, at den chilenske nobelprismodtager led af fremskreden prostatakræft, skriver Nature News.
Neruda var en berømt venstreorienteret intellektuel, som døde den 23. september 1973 – 12 dage efter, at den højreorienterede diktator Augusto Pinochet tilranede sig magten i Chile.
Dermed har der ifølge Nature News været beskyldninger om, at agenter fra Pinochet-regeringen skulle have forgiftet Neruda.
En større ekspertgruppe fra både Chile, Spanien og USA har i forbindelse med en retssag undersøgt den afdøde poets knogler for at finder ester af 2.000 forskellige kemikalier, herunder thallium og arsenik, som var udbredte midler til forgiftning på Nerudas tid.
“Vores resultater betyder, at der ikke er noget retsmedicinske beviser på en unaturlig dødsårsag,” siger Francisco Etxeberria, en retsmedicinsk antropolog fra Baskerlandets Universitet i Spanien til Nature News.
Forskerholdet har dog ikke tjekket, hvorvidt Neruda blev forgiftet med gifte såsom saringas, idet giften på nuværende tidspunkt ville være nedbrudt til et ikke-målbart niveeau.
Dermed er der fortsat ikke 100 procents klarhed klarhed omkring dødsårsagen for den berømte poet, skriver Nature News.
Læs også:
Simon Bolivar blev måske forgiftet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb