Fra konform beton til unikke løsninger. Robotteknologien kan være nøglen til et opgør med betons traditionelle konformitet og skabe betonoverflader med hidtil usete relieffer og lysvirkninger, fremgår det af ny ph.d.-afhandling fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Arkitekt Johannes Portielje Rauff Greisen undersøger i ph.d.-afhandlingen: ‘Arkitektoniske muligheder ved robotfabrikerede støbeforme til betonbyggeri’, hvordan betonbyggeri kan fornyes igennem brug af industrirobotter. Robotteknologien kan være nøglen til at gøre op med den konformitet, beton er behæftet med og fabrikere nye og unikke løsninger, hævder han i sin afhandling.
Her undersøges forholdet mellem de digitale designredskaber – såkaldte CAD-CAM software – og industrirobotter som fysisk fabrikationsteknologi, der fræser støbeforme til beton. Formålet er at mindske afstanden imellem arkitekturvisioner og det realiserede byggeri.
Ph.d.-projektet viser, at industrirobottens teknologi kan bruges til at realisere arkitektoniske visioner med både æstetik og konstruktion for øje. Robotten kan ’genindføre håndværket’ og genfortolke nogle af de arkitektoniske træk, som kendes fra tiden før industrialiseringen af byggeriet, fx tredimensionelle overflader, relieffer og unikke detaljer, der ellers er umulige at skabe i nutidige standardproduktioner.
Nye relieffer består i at udnytte og styre robottens arbejdsmønster, som afhandlingen kalder ”CAM-fingerprint”. Arbejdsmønsteret afsættes via robotten i støbeformens overflade og giver et teknologiaftryk til den færdigstøbte beton. CAM-fingerprint kan dermed anvendes som et arkitektonisk og æstetisk lag. En yderligere fordel er, at de reducerede fræsetider gør produktionen billigere, hvormed digitale formmuligheder tættere på det praktiske betonbyggeri.
Læs også på Videnskab.dk:
Fængslets arkitektur påvirker indsatte
