Myrer kan ifølge et internationalt hold af forskere blive programmeret til at blive ’supersoldater’, skriver BBC.
Alle myrekolonier er inddelt i forskellige kaster, som blandt andet dækker over soldater og arbejdere. Nu har forskerne fundet ud af, hvordan man narrer en myrelarve til at udvikle sig til en sjælden og usædvanlig ’supersoldat.’
Gennembruddet i forskningen, fortæller forskerne, var, da de opdagede, at der er potentiale for at låse en række skjulte egenskaber op ved hjælp af hormoner. Hos myrerne viste det sig, at hormonet skulle gives til larven på et helt særligt tidspunkt i dens udvikling, for at den udviklede sig til en supersoldat.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Science.
Læs også på Videnskab.dk: Myrer kan formere sig, hvis de savner mor