Myrer kan formere sig hvis de savner mor
Danske forskere har opdaget, at arbejdermyrer selv udvikler æggestokke og begynder at lægge æg, når de ikke kan lugte, at dronningen er i nærheden.

Hvis myrer ikke kan lugte deres 'mor', gør de selv klar til at forplante sig. (Foto: Pepjin Kooij)

Hvis myrer ikke kan lugte deres 'mor', gør de selv klar til at forplante sig. (Foto: Pepjin Kooij)

Akkurat som mennesker, opfører sociale insekter som myrer og bier sig ofte anderledes, når deres mor ikke er i nærheden.

Forskere fra Københavns Universitet har som de første vist, at arbejdermyrer opfatter tilstedeværelsen af mor.

Dronningen udsender nemlig specifikke duftstoffer - såkaldte feromoner.

Kan myrerne ikke lugte hende, udvikler de selv æggestokke og begynder at lægge æg.

Holder styr på arbejderne med lugt

Sociale insekter er karakteristiske ved at have opbygget samfund med dronninger, der fortrinsvist lægger æg og arbejdere, der er ufrugtbare, men tager sig af afkom og bo.

Tidligere studier (primært hos honningbien) har vist, at dronningen udskiller et specifikt duftstof, der holder styr på arbejderne og bevarer dem ufrugtbare. Disse duftstoffer fortæller os en masse om, hvordan sociale insekter har udviklet sig, og hvordan deres sociale adfærd er styret og kontrolleret.

Dronninger benytter duftstoffer til at signalere, hvilken umiddelbar tilstand boet er i. Blandt andet kan hun udskille feromoner, der fortæller arbejderne, at hun lægger mange æg, og hun derfor er en effektiv mor, der gør, hvad hun er bedst til.

Forsøg med syntetisk duftstof

Fire forskere fra Center for Social Evolution ved København Universitet har ført forskningen i social adfærd et skridt videre.

Diagram over et feromon, som frugtfluen udskiller. (Illustration: Giancarlo Dessì)

Resultaterne har de udgivet i det velansete engelske tidsskrift 'Proceedings of the Royal Society B'.

De fire forskere hedder Luke Holman, Charlotte Jørgensen, John Nielsen og Patrizia d'Ettorre.

De har udviklet et syntetisk duftstof, som svarer til dronningens normale feromon og afprøvet dets funktion i forskellige situationer hos den kendte, sorte havemyre.

Kommunikerer med æggelugt

Forskningsresultaterne er overraskende: Hvis en arbejdermyrer er adskilt i længere tid fra dronningen og derfor ikke er under påvirkning af hendes feromoner, så udvikler arbejdermyren æggestokke og begynder selv at lægge æg.

Men så snart arbejderen er under påvirkning af dronningens duftstoffer - selv da forskerne forsøgte med en kunstig dronning af glas med syntetiske feromoner - forbliver den forældreløse myre ufrugtbar.

Hvad siger insekterne?

Forskerne fandt også, at dronningens æg normalt er dækket af feromon, og at syge dronninger producerer færre feromoner. Tilsammen peger disse resultater på, at feromoner er dronningens måde at kommunikere med sine arbejdermyrer på: Hun fortæller dem, at hun lægger mange æg og er ved godt helbred.

Feromoner hos andre sociale insekter, herunder hvepse og termitter, er endnu ikke påvist i samme grad. Forhåbentlig vil forskning i fremtiden være med til at vise, hvorvidt feromoner er en universel kommunikationsform hos sociale insekter.

Og måske kan feromonerne lære os, hvad de enkelte typer feromoner fortæller. Med andre ord: Hvad der bliver sagt på 'insekt-sprog'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk