Forskere har dannet et “feedback loop” mellem en computer og en gær, for på den måde meget præcist at kunne styre aktivering og deaktivering specifikke gener i gæren, skriver bbc.co.uk.
Processen er kontrolleret af computerstyrede lys-glimt. Dén banebrydende metode kan i fremtiden finde anvendelse i de fremtidige bestræbelser på at kontrollere biologiske processer – såsom produktion af biobrændstof fra mikrober.
“Det opsigtsvækkende ved det her er, at mange mennesker tidligere har forsøgt at udføre noget lignende, for eksempel ved at kode et syntetisk kredsløb i selve cellen. Den tilgang har indtil videre haft begrænset succes,” siger den ledende forfatter John Lygeros, fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich til bbc.co.uk.
Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology.