Fugleinfluenza har en længerevarende effekt på hjernen, og det kan øge risikoen for neurologiske sygdomme, såsom Parkinsons sygdom. Det viser ny amerikansk forskning ifølge sciencenews.org.
På hospitalet St. Jude Children’s Research Hospital i Memphis, Tennessee har forskere undersøgt hjernerne på mus, der har overlevet fugleinfluenza, også kendt som H5N1. Undersøgelsen viste, at flere mus viste tegn på infektion i hjernen op til 90 dage efter den oprindelige infektion. Og det er selvom, musene udadtil virkede raske efter 21 dage.
Musene stoppede med at producere det vigtige signalstof dopamin i hjernen 10 dage efter infektionen. Men efter 60 dage begyndte de igen at producere signalstoffet, og efter 90 dage var niveauet af dopamin normalt igen. Så skulle man tro, at hjernen opererede normalt igen, men immunsystemet fortsatte med at reagere på infektionen. Og forskerne ved ikke om sporerne efter sygdommen nogensinde forsvinder.
Ifølge forskeren Richard Smeyne er det usandsynligt, at fugleinfluenza i sig selv kan forårsage neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, men det kan være en medvirkende årsag. Især hos mennesker der i forvejen er særligt udsatte.
Nye forsøg på de overlevende mus skal afsløre, hvilke konsekvenser fugleinfluenza kan have for deres adfærd på sigt.
