Frugtfluer kan klare mere alkohol end fjenderne i mikroverdenen. Nu viser ny forskning, at det kan redde dem fra at blive ædt op indefra af hvepseparasitter.
Når frugtfluerne guffer rådden frugt i sig, får de også en del af gæringens biprodukt alkohol med. Frugtfluerne har den fordel, at de har en højere toleranceevne end de hvepseparasitter, der kan leve i deres blod. Hvepseparasitterne skider simpelthen deres indvolde ud, når fluerne er stive.
Hvepseparasitterne plantes i frugtfluernes larver og lever videre i fluernes blod. Fluerne i undersøgelsen kunne kun klare en alkoholprocent i blodet på 0,02, men det er altså mere end hvad de små parasitter kunne tåle.
Forskernes undersøgelse viser desuden, at fluerne vælger alkoholfyldt mad frem for mad uden alkohol. Så når du i fremtiden hælder en lille skarp i kaffen, kan du forsvare det med, at det er parasitbekæmpelse.