Et nyligt fremkommet fossil fra en frygtindgydende, kødædende dinosaur antyder, at den ikke selv kunne holde fast på sin middag, mens den spiste: Dens arme var alt for korte og afstumpede. Det skriver Livescience.
Det er ikke Tyronnosaurus Rex, som det nye fund ellers leder tankerne hen på, der er tale om, men derimod dinosaur-arten Majungasaurus crenatissimuswas. Rovdyret har været 6,4 meter højt og har sandsynligvis været tæt på toppen af hierarkiet i sin storhedstid for 66 millioner år siden.
Fossilet er fundet i Madagaskar og viser, at dinosaurens arme kun var omkring 30 centimeter lange. Til gengæld var knoglerne tætte og robuste, hvilket antyder, at armene ikke nødvendigvis har været korte og tynde, men snarere små, afstumpede lemmer.
Læs også på Videnskab.dk: Dinosaurer var måske varmblodede