KORT NYT FRA DANMARK:
Før menneskerne satte sig på flæsket i verden, strejfede elefanter og næsehorn omkring i Europa og skabte et landskab, der var en blanding af park og skov, skriver au.dk.
Det viser ny dansk forskning i, hvordan antallet af bæ-ædende biller er vokset og faldet i de seneste 132.000 år. Resultaterne viser, at billerne havde deres storhedstid for 132.000 til 110.000 år siden – fordi mange store dyr leverede ermorme pølle-mængder, som billerne kunne guffe i.
»De store dyr var i stort antal en integreret del af naturen før mennesket kom til. Og billernes sammensætning fortæller, at mængden og antallet af de store dyr aftog i takt med det moderne menneskes fremkomst. Som en følge heraf udviklede naturen sig til overvejende tæt skov, der først blev ryddet, da mennesket begyndte at udnytte jorden til landbrug,« siger professor Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, til au.dk.
Læs mere i artiklen: Sådan så Europas natur ud, før mennesker ændrede den
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Kødædende dinosaur trak vejret som en fugl































