KORT NYT FRA UDLANDET:
80 procent af al videnskabeligt data kan være forsvundet i løbet af to årtier, glemt i gamle e-mails eller utidssvarende lagringsenheder, viser et nyt canadisk studie. Det skriver nyhedsmediet UPI.
Forskerne bag undersøgelsen forsøgte at finde ud af, hvor tilgængeligt videnskabeligt data er flere år efter publiceringen.
De forsøgte at indsamle originale forskningsresultater fra 516 studier publiceret mellem 1991 og 2011, skriver UPI.
Mens al data var tilgængeligt to år efter udgivelsen, så faldt sandsynligheden for at få en kopi af dataet med 17 procent per år efter det tidsrum.
»Det nuværende system, hvor man efterlader data hos forfatterne betyder, at næsten alt vil gå tabt over tid og være utilgængeligt for efterprøvelser af resultater eller genbrug,« siger ph.d. Tim Vines, der er hovedforfatter på den nye undersøgelse, skriver UPI.
Han foreslår, at videnskabelige tidsskrifter kræver, at forfatterne uploader deres data til offentlige arkiver som en betingelse for publicering.
Læs også:
Cloud computing: Er dine data sikre nok?
Magnetiske molekyler bringer harddiske i miniformat tættere på
Betalingstidsskrifter vægter ‘sexy science’ over nøjagtighed
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks