Når mennesker går oprejst og kan holde balancen, skyldes det en masse biokemiske processer i kroppen. Et centralt element i balancen er de små membranpumper i cellerne.
En forskergruppe på Syddansk Universitet med Himanshu Khandelia i spidsen skal nu lære at forstå disse pumper, som styrer transporten ind og ud af cellerne.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Hvis pumperne ikke fungerer, som de skal, har det fatale konsekvenser for hele kroppen. Men alligevel er forskerne aldrig blevet enige om, hvordan de virker.
Men med en bevilling på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden kan Himanshu Khandelia derfor nu sætte gang i et femårigt forskningsprojekt, som skal afgøre hvordan cellernes membranpumper virker.