KORT NYT FRA UDLANDET:
Den smertestillende medicin Paracetamol – også kendt som Panodil, Pamol og Pinex – bliver givet til masser af mennesker med ondt i ryggen.
Men en ny stor undersøgelse viser, at pillerne ikke reducerer lændemerterne eller fremskynder helbredelsen, skriver nyhedsbureaet Reuters.
En undersøgelse, som er publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet, er nået frem til, at den populære smertestillende medicin ikke er bedre end placebo-piller (piller, som ikke har nogen medicinsk virkning), når det kommer til behandlingen af lændesmerter.
»Vi er nødt til at genoverveje den universelle anbefaling om at give paracetamol som den første behandling,« siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Christopher Williams fra University of Sydney, til Reuters.
Lændesmerter er ifølge Reuters den førende årsag til invaliditet på verdensplan, og i øjeblikket er paracetamol anbefalet som den første behandling verden over.
Den nye undersøgelse bygger på studier af 1.652 patienter med lændesmerter, som tilfældigt blev tildelt enten paracetamol-piller eller placebo-medicin i fire uger.
The Lancet har udgivet en podcast, hvor forskeren bag det nye studie fortæller om resultaterne – du kan høre den her.
Læs også:
Overforbrug af paracetamol kan være dødeligt
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
lb