KORT NYT FRA UDLANDET:
De fleste gør det, men det er ikke alle, der har lyst til at indrømme det. Derfor er der også mange myter omkring onani. For eksempel kan man blive blind eller sindssyg. Siger de.
»Men det kan man altså ikke. Faktisk er der rigtig mange sundhedsfordele ved at onanere,« skriver to australske professorer i ‘sexual health’ i The Independent.
Blandt sundhedsfordelene nævner de, at onani kan:
-
Hjælpe kvinder med at forhindre infektioner i livmoderen og urinrøret, fordi livmoderhalsen åbnes under ophidselse, og det skaber cirkulation i væskerne, som tillader eventuelle bakterier at blive skyllet ud.
-
Styrke bækkenbunden hos kvinder gennem de sammentrækninger, som sker under orgasme.
-
Reducere mænds risiko for at få prostatakræft, da det giver prostataen mulighed for at skylle kræftfremkaldende emner ud.
-
Reducere søvnmangel gennem frigivelse af hormoner og spændinger.
-
Sænke risikoen for type 2-diabetes, (selvom denne effekt også kan skyldes generelt bedre helbred i den mere onani-aktive del af befolkningen).
-
Gavne immunforsvaret ved at øge niveauet af kortisol.
- Reducere risikoen for depression ved at øge mængden af endorfiner i blodet.
»En anden væsentlig fordel ved onani er, at man ikke kan få kønssygdomme ved at onanere, og det er samtidig den nemmeste måde at maksimere sin orgasme. Og selve orgasmerne er der også mange fordele ved. Blandt andet mindre stress, lavere blodtryk, højere selvtillid og mindre smerte,« skriver professorerne på The Independent.
Læs mere:
Egern onanerer kønssygdommene væk
Testosteron booster kvinders onani
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams