KORT NYT FRA UDLANDET
Kan man bruge mos til andet end pynt på juledekorationen? Svaret er ja.
En schweizisk designer og et hold forskere fra England har formået at få en radio til at køre på fotosyntesen fra mos. Det skriver The Independent.
Radioen, der har fået navnet Moss FM, bruger mossen som små solceller.
Mossen producerer gennem fotosyntesen et overskud af elektroner, som radioen kører på. Men den kan ifølge The Independent kun køre i et par minutter.
»Ekstremt små LCD-skærme har tidligere været drevet af planter. Jeg ville gerne give strøm til noget større, men jeg kunne ikke vælge noget så ekstremt som en computer, så jeg satsede på radioen,« siger designer Fabienne Felder til The Independent.
Hvis du skal have dit radio-fix om morgenen, så skal du ifølge Fabienne Felder bruge cirka ti kvadratmeter mos.
Men der er grobund for udvikling, for forskerne Paolo Bombelli og Ross Denni, der har været en del af projektet, har kun formået at udnytte omkring 0.1 procent af den energi, mossen kan generere.
Du kan læse mere om projektet på University of Cambridges hjemmeside og høre radioen i aktion på Moss FM’s hjemmeside.
Læs også:
Planter bruger kvantefysik til at udnytte sollys
Ny kemisk målemetode skal føre til kunstig fotosyntese
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml