KORT NYT FRA UDLANDET
I årtier har folk debatteret, hvorvidt vand har flydt frit på Mars inden for de sidste få millioner år. Nu har et forskerhold sammenlignet satellitbilleder af et ‘ungt’ krater på Mars med erosions grøfter på Jorden. Forskerne konkluderer i studiet, at der var flydende vand på Mars for ikke længe siden. Det skriver latimes.com.
Forskerne undersøgte satellitbilleder af det såkaldte Istok krater. Grøfterne ned langs de stejle sider i krateret er mange og overlapper hinanden – og derudover er de unge. Hvad der forårsagede grøfterne, må derfor være sket inden for kort tid, lyder det i studiet.
For at være sikker på, om det var en våd eller tør erosion, der forårsagede grøfterne i sin tid, brugte forskerne data fra NASAs Mars Reconnaissance Orbiter fopr at lave et 3D billede af grøfterne. Derefter sammenlignede de dem med grøfter på Jorden.
»Vi opdagede, at de rester, der udgravede grøfterne, må have haft mellem 20-60 procent vandindhold for at kunne lave de spor, som de har gjort. Det er et overraskende resultat, men det er et solidt resultat,« siger lederen af forskerholdet, Tjalling de Haas, der er geolog ved Utrecht Universitet, til latimes.com.
Det er for forskerne uklart om Istok krateret var den eneste våde oase på en eller meget tør Mars overflade, eller om der fandtes flere af sin slags. De mener dog, at opdagelserne giver argumenter for muligheden for mikrobakterielt liv på Mars i nyere historie.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Læs også:
Udslukt supervulkan spottet på Mars
Curiosity udsat for nye strabadser på Mars
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs