Selvom solsystemets inderste planet, Merkur, har det varmt med Solen som nabo, er der muligvis fundet is på overfladen. Messenger-sonden, et NASA-rumfartøj, har som den første fotograferet områder af Merkurs overflade, som er fyldt med kratere, som danner skygge for Solen.
Merkurs overflade kan blive op til 400 grader varm, men det afholder den altså ikke fra muligvis at rumme is ifølge BBC Science.
Med radioteleskoper har forskerne allerede i halvfemserne fundet spor af is på Merkurs overflade, men det er ikke før nu, man har kunnet koble sporene med billeder af den gloende hede planet. Og det gør det endnu mere sandsynligt, at planeten rummer vand i isform. Opdagelsen er gjort af forskere ved Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Det skriver tidsskriftet Science.