KORT NYT FRA UDLANDET:
Behovet for drikkevand bliver større i mange dele af verden, og derfor arbejder mange forskere på at finde ud af, hvordan man kan gøre saltet, snavset eller forurenet vand tilgængeligt.
Nu har et forskerhold fra University of Massachusetts i USA fundet en ny metode. Det skriver de i en pressemeddelelse.
I stedet for at bruge filtre, som kan blive tilstoppede, eller koge vandet, der kræver meget energi – så brugte forskerne i stedet trykbølger.
Med eletrisk drevne trykbølger lykkedes det forskerne at dele vandene i en strøm. På den ene side var det salte vand, mens den anden side bestod af ferskvand.
»Det er et fundamentalt nyt og anderledes system,« siger Martin Blazant, der er professor i matematik og kemiingeniør ved MIT, og som står bag studiet, i pressemeddelelsen.
»I modsætning til andre metoder i afsaltning eller vandrensning er dette en ‘membranløs’ adskillelse af ioner og partikler,« fortsætter han.
I mere traditionelle systemer adskiller man typisk salt fra vand gennem elektrolyse eller omvendt osmose. I begge metoder bruges en membran, der tillader at vandet passerer, men de større sodium og klorin-atomer kan ikke komme igennem.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Environmental Science and Technology Letters.
Læs også:
Syv genveje til rent drikkevand
Danskerne skal være fri for pesticider og kemikalier i drikkevandet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams