KORT NYT FRA UDLANDET:
Mennesket og masser af andre arter holder op med at vokse, når de opnår en vis alder.
Men spørgsmålet er, om det samme princip gælder for dinosaurer, skriver Nature News.
Den amerikanske palæontolog Jack Horner har studeret gamle knogler fra dinosaurer på et museum i USA, og han fandt tegn på, at de store dyr stadig var i færd med at vokse, da de døde.
De fossile knogler, som Jack Horner har studeret, stammer blandt andet fra seks Tyrannosaurus rex, og ingen af de store dinosaurer viste tegn på at være holdt op med at vokse, skriver Nature News .
Herudover studerede Horner en stor Allosaurus, som ifølge Nature News var 13 år gammel og 10 meter i længden ved sin død.
»Det er en stor én, og den voksede unægtelig stadig ved sin død,« siger Jack Horner fra Museum of the Rockies in Bozeman, Montana, til Nature News.
Jack Horner har netop præsenteret sit fund ved et møde i det videnskabelige selskab Society of Vertebrate Paleontology.
Læs også:
Skoleelev fandt verdens yngste baby-dino
Hundredvis af fodaftryk fra kæmpe dinosaurere fundet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb