Man har tidligere set unge, hvide spækhuggere, men nu har forskere for første gang spottet en fuldvoksen, hvid spækhugger ud for Kamchatka i det østlige Rusland. De har døbt den “Iceberg”.
Det skriver BBC Science & Environment.
Ifølge forskerne har spækhuggeren en to meter høj rygfinne, som tyder på, at spækhuggeren er fuldvoksen eller ihvertfald over 15 år gammel. Spækuggerhanner kan blive 50-60 år gamle.
Det er uvist, hvad det hvide spækhuggerskind skyldes. En anden hvid spækhugger, som levede i fangenskab, led af en hudsygdom, der blandt andet førte til delvis albinisme. Forskerne håber nu at komme tæt på spækhuggeren, som i øvrigt ser ud til at fungere helt normalt, for at se øjenfarven og ud fra det afgøre om den er albino.