Filosofiprofessor Vincent Hnedricks har valgt at lade sig fotografere sammen med unge piger i miniskoleuniformer for at bringe sit fag ud til en bredere kreds.
Men billederne har vagt harme på amerikanske universiteter, og den danske professor har nu fjernet billederne fra sin blog og bragt en undskyldning:
»Et nyligt billede på min hjemmeside har rejst debat. Intentionen var at billedet, som cover på et kommende magasin, kunne bruges til betragte logikken fra en slags humoristisk og utraditionelt perspektiv med appel til et bredere publikum, som magasinet dækker. Det havde dog den modsatte effekt og har fornærmet mange i det filosofiske miljø. Jeg undskylder dybt herfor, og fejlen er helt på min side. Jeg har slettet billederne fra hjemmesiden.« Vincent F. Hendricks.
Det har dog ikke fået alle sind i ro igen. En amerikansk blogger, “Doctor J”, skriver:
»Af undskyldningen på din blog kan jeg se, at du mener først og fremmest at have gjort dig skyldig i at anvende et (med dine egne ord) ‘humoristisk og utraditionelt perspektiv’. Lad mig sige det klart: Kursusannoncens afbildede perspektiv var utvetydigt sexistisk, hvilket hverken er humoristisk eller utraditionelt«.