KORT NYT FRA UDLANDET:
Snif snif – nå så er det her, jeg skal svinge til højre. Sådan ville du måske ræssonere, hvis du var en due, der var på vej hjem til dueslaget efter at været ude på en lang rejse.
Duer er ekstremt godt til at finde vej, og forskerne har i årevis undret sig over, hvordan de gør det. Nu mener en gruppe forskere at have fundet ud af, at duer bruger deres lugtesans, skriver European Geosciences Union i en pressemeddelelse.
Forskeren Hans Wallraff fra Max Planck Instituttet i Tyskland har vist, at atmosfæren rummer de nødvendige informationer for, at duer kan finde vej hjem.
Forskeren har samlet prøver fra atmosfæren på 90 lokationer i et område med en 200 km radius fra et dueslag nær Würzburg i det sydlige Tyskland. Derudover udviklede han en computermodel med virtuelle duer.
»Mine virtuelle duer tjente som redskaber til at udvælge de flygtige forbindelser i atmosfæren, hvis rumlige fordeling kombineret med variationer at vindretningen, var egnet til finde hjem,« siger Wallraff i pressemeddelelsen fra European Geosciences Union.
Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Biogeosciences.
Læs også:
Sådan manøvrerer duer i luften
Duers vingeslag advarer om farer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp