Mount Tambora vulkanen på øen Sumbawa i Indonesien er tæt på at gå i udbrud, og der er ikke tale om en hvilken som helst vulkan. Det er den mest dødelige vulkan i verden. Det skriver B.dk
Mellem 60.000 og 70.000 mennesker mistede livet, da Mount Tambora i april 1815 havde sit hidtil største udbrud. Nu er damp begyndt at stige op fra krateret og flere end 200 små jordskælv er registreret omkring den store vulkan. Det har fået en dansk forsker til at advare om, at Tambora er meget tæt på det første udbrud i næsten 45 år.
»Dampen tyder på kraterets vand bliver varmere, og de små jordskælv betyder, at magma er på vej op igennem jorden. Den kan sagtens gå i udbrud. Jeg tror, vi taler om uger, før Mount Tambora går i udbrud,« siger Paul Martin Holm, geolog og lektor for institut for Geografi og Geologi.’
Tamboras placering omkring ækvator gør, at det kan få betydning på begge halvkugler, og det er sjældent set. Effekten af et udbrud kan derfor blive globale, hvor asken igen vil lamme flytrafikken.
»Den kan også stige op i stratosfæren og forhindrer, at solens stråler kommer igennem. Udvikler den tilmed meget svovl, så vil vi se temperaturændringer,« siger Paul Martin Holm.