Mænd, der foretrækker one-night-stands, er mere tilbøjelige til at bruge offensive, diskriminerende metoder, når de forsøger at nedlægge kvinder. Og kvinder, der leder efter uforpligtende sex, er mere tilbøjelige til at blive tiltrukket af dem. Det viser nye forskningsresultater, som stammer fra the University of Kansas.
Hvem tiltrækker dig?
Studiet indebar i første omgang 363 universitetsstuderende, og dernæst udførte man en undersøgelse online blandt 850 voksne frivillige.
Såvel kvinder som mænd blev spurgt, hvilken holdning de havde til kvinder, og om de var villige til at have løs og uforpligtende sex. Mænd blev spurgt, i hvor høj grad de brugte meget offensive metoder såsom at drille kvinderne og at gå efter kvinder, som i forvejen havde en mand eller blev lagt an på af andre mænd – og kvinder blev spurgt, om de blev tiltrukket af sådanne metoder.
Undersøgelsen viste, at kvinderne blev tiltrukket af de mest offensive mænd, hvis de selv var med på lidt af hvert. Så hvis du altid bliver tiltrukket af ham den voldelige, der altid skal true med tæsk og ikke gider købe drinks til dig, bør du måske overveje dine egne intentioner en ekstra gang.