Omregnet til såkaldte CO2-ækvivalenter forventer forskere at mængden af drivhusgasser, som Danmark udleder, falder med ca. 15 procent i perioden 2010-2030. Det viser en fremskrivning fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Vækst i vejtransporten i de kommende årtier er stort set ene om at belaste Danmarks drivhusgas-regnskab frem til 2030. Stort set alle andre drivhusgas-producerende sektorer i samfundet reducerer deres udledning af drivhusgasser i perioden.
Det fremgår af rapporten ”Projection of Greenhouse Gas Emissions 2010 to 2030”.