KORT NYT FRA UDLANDET:
Blinde kan bruge ekkoet fra deres egen stemme til at finde vej. Et nyt studie har undersøgt, hvor effektiv metoden egentlig er. Det skriver ScienceMag.org.
Selvom menneskers ører ikke er designet til at vende og dreje sig i retning af lyde ligesom flagermusens, så kan vi faktisk finde ved hjælp af vores lyde alligevel. En gruppe forskere fra Ludwig Maximilian University i Tyskland har sat sig for at teste, hvor gode vi er til at se med vores ører.
I forsøget lærte forskerne en gruppe blinde mennesker at lave små højfrekvente ‘klik’ med tungen. Derefter skulle de gå igennem en gang, og ved hjælp af deres egne kliklyde vurdere, hvor langt de stod fra væggene.
Selvom nogle forsøgspersoner var bedre end andre, blev de fleste rigtig gode til at bruge lyde til at finde vej ned gennem gangen efter to-tre ugers træning.
I et ekstra forsøg lod de deltagerne bevæge sig igennem en ‘virtuel gang’ med et joystick. De skulle stadig finde vej ved hjælp af deres kliklyde. Den eneste forskel var, at de ikke skulle bevæge deres kroppe. Her gik det meget dårligere for forsøgspersonerne.
Se her, hvordan den blinde Daniel Kish er i stand til at cykle ved at høre sig frem:
Læs også:
Blinde har flere mareridt end seende
Sådan ser flagermus med ørerne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams