Astronomer har fundet en trio af tre små klippefyldte planeter kredsende omkring den samme stjerne. Planeterne er de mindste fundet om en fremmed stjerne, og de vidner om, at der kan være mange klippefyldte planeter i vores galakse end hidtil kendt. Det skriver Ingeniøren.
Astronomer har med Nasas Kepler-planetteleskop fundet de hidtil tre mindste planeter, man kender. Planeterne kredser omkring Stjernen Koi-961 og har hver en radius der er 0,78, 0,73 og 0,57 gange Jordens radius. Den mindste af de tre er cirka på størrelse med Mars.
De tre planeter kredser i baner, der bringer dem så tæt på stjernen, at de bliver for varme til at vand kan eksistere. Koi-961 er en rød dværgstjerne med en diameter på omkring en sjettedel af Solens og cirka 70 procent større end Jupiter. De tre planeter har en omløbstid på under to dage. Koi-961 befinder sig 130 lysår borte.
Opdagelsen af de tre planeter er gjort af et hold astronomer fra Nasa Exoplanet Science Institute på California Institute of Technology i Pasadena USA. Holdet blev ledet af astronom John Johnson.
Læs også på Videnskab.dk: Universets største byggesten holder sig fint på plads